EnergibesparelserPosted by Nicolaj Stenkjær Wed, October 15, 2008 15:04:13Hvornår kan energibesparelser betale sig?
Af civilingeniør Ole Stein og cand. mag. Nicolaj Stenkjær.
Ingeniør Ole Stein fra det rådgivende ingeniørfirma Korsbæk & Partnere har udført beregninger på passivhuse kontra BR06 kontra almindelige boliger.
Såfremt man ombygger sin bolig, der bruger olie til opvarmning, til passiv standard og anvender jordvarme, til en samlet pris på 268.000kr, har man sparet 52.000kr i nutidskroner, når alle beløb er regnet 30år frem i tiden med prisstigninger, og tilbagediskonteret med 3 % inflation. Det er et beskedent beløb, men trods alt en besparelse og samtidigt har man gjort noget godt for miljøet. Men hvis man derimod vælger at gøre det samme, hvis man har fjernvarme fra eksempelvis Aalborg (der er meget billigt), så taber man samlet 365.000kr på den handel. Er fjernvarmen 2 x så dyr, så taber man ”kun” 169.000kr. Og disse to eksempler er endda ren kostpris for passivhuset, mens det eksisterende hus er salgspris.
Står valget så mellem at bygge nyt hus efter passiv standard eller efter BR06, ja så vil man med Aalborg fjernvarmepris tabe 407.000kr og med dobbelt pris heraf 284.000kr.
Med andre ord er der meget dårlig økonomi i at investere i isolering, såfremt man kan købe billig fjernvarme.
De parametre, som er brugt er endda fair med 3 % inflation, 5 % stigning i oliepris, 4,34 % el-prisstigning (gennemsnit siden 2000), 2,4 % fjernvarmstigning (10 år gennemsnit i Aalborg), 7 % rente på boliglån. Forskellen i prisen på BR06 til passivhus standard er 3.900kr eller 24 % prisstigning.
Aalborg fjernvarme består af spildvarme – noget som vi har rigtig meget af rundt om – for eksempel fra industri, affaldsforbrænding, kraftværker. Det betyder, at det er en meget dårlig forretning rent samfundsøkonomisk at bygge isolerede huse... med mindre disse industrier forsvinder.
Problemet – om man kan kalde det det – er at vi har industri der ikke fysisk kan reducere deres energiforbrug til ”nul”. Man kan lave mange tiltag, men de vil og skal have energi. For eksempel Aalborg Portland – cement kan ikke laves uden afbrænding af det materiale de nu bruger (i hvert fald ikke med kendt teknologi). Så der vil altid være overskudsvarme. Der er så to muligheder: føre det ud i fjorden – eller bruge det til opvarmning.
Det sidste må være det bedste. Og da de producerer så meget at vi kan have lukket op for varmen samtidig med at vinduerne er åbne, så er det lidt tåbeligt at bruge penge og energi på at producere rockwool og isolere.
Så faktum er, at så længe vi har industri og overskudsvarme i overflod, så kan isolering ikke betale sig – hverken økonomisk for den enkelte, samfundsøkonomisk eller miljømæssigt.
Men er man ude på landet, så kan det betale sig, for der fyrer man med el eller olie.
Hvad er så konsekvenserne af det ovenstående? Politikerne må tage sig sammen og differentiere bygningsreglementet mellem byer med fjernvarme baseret på spildvarme og alle andre steder. BR06 er for restriktiv (læs for omkostningsfuld) til en by som Aalborg, mens den er for vag til et sted på landet, hvor man fyrer med olie.
En anden ide kunne være at give tilskud for eksempel i form af afgiftsnedsættelse eller lignende for energibesparende tiltag på landet og byer med dyr fjernvarme. Argumentet herfor er, at de byer der har billig fjernvarme allerede gennem mange år har nydt godt af skiftende regeringers politik om at etablere fjernvarme i store byer – noget folk på landet aldrig har fået som tilbud. Folk i storbyerne har desuden nydt godt af spildvarme fra for eksempel affaldsforbrænding – igen en politisk beslutning om at sådanne affaldsforbrændingsanlæg skal ligge i de store byer og ikke på landet.
Så byerne har fået deres andel – nu må det være landet der får noget politisk tilskud. Denne ulige fordeling af goderne mellem land og by gør det mere attraktivt at bo i byerne og medvirker til en affolkning af landet.
Konklusionen er altså at energibesparelser i form af isolering af boligen kun kan betale sig, hvis man bruger dyrt brændstof som olie eller elektricitet til opvarmning. Dette forhold kan kun ændres ved politisk handling i form af lovændringer og afgiftsomlægninger til fordel for beboere på landet, som hidtil er blevet forfordelt og som en følge heraf har langt højere energiudgifter.
In EnglishPosted by Nicolaj Stenkjær Wed, May 28, 2008 10:22:14The Energy Shop
By Preben Maegaard
The Energy Shop is a new concept which gives us the opportunity for a gradual transformation for the use of RE for more and more energy services. It is based on those initially solutions that give the highest cost-benefit. Solar cells that are used to charge the local population’s mobile phones in remote villages in developing countries that have no other energy supply hold the vision for the energy supply of the future. The 2 billion people in the developing countries need urgently modern energy supply.
As soon as mobile telephone transmitters are erected, it will be a high priority in the poorest towns and villages to buy mobile phones in order to be able to contact those that have moved away from the village. They buy the mobile telephone even though there is no opportunity to charge it. They are able to get by without light in the evening. Refrigerator and television is also out of reach due to their high energy consumption. People will probably have a small radio that runs on AA batteries. Charging of mobile phones might be the start of modern electricity supply in rural villages. Not in terms of electricity from a traditional power plant, but from a small charging station that can charge 10 telephones at a time and has the possibility of being extended to become a local “energy shop”, i.e. a centre of renewable energy supply in the village.
The energy supply is restricted by the economy of the community a single solar panel at 60 Watt can cost as much as two annual incomes. Villagers cannot afford to get their own solar cell plant, but they pay 50 EURO cents every time to get their mobile phone charged. This is equivalent to a kW hour price of more than 150 EURO which illustrates an extremely high utility value of electricity used for such purposes.
The energy shop has to evolve from the first step which is to offer a mobile phone charging facility. With time the shop can deliver more and more energy services based on renewable energy. There already is a need for the charging of batteries which people transport over many kilometers on their bicycle or their head to the closest charging point. The battery that generally is a discarded car a battery, is used for the electricity supply of televisions, radios and lighting for millions of African homes this is the only way of getting access to electricity.
Today, the batteries are often charged with a small diesel generator. The energy shops can offer the alternative of charging batteries from solar cells within the six hours of intense sunlight.
The sun's rays are turned into electricity in PV panels. Via an inverter the electricity produced by the cells is directed towards the different consumption places. Solar cells of good quality have a life span of over 20 years. Just as other forms of electricity production facilities, many years of payment time call for relevant investments. The Energy Shop is therefore to be financed with contributions or with long-term loans.
As the Energy Shop gains acceptance and is introduced in more areas as an alternative to public electricity supply, investment models with the same return and time frame that one would have to had brought into play for a traditional electricity supply system, will develop naturally.
The Energy Shop has the advantages that it calls for lower first-time investments and has no operation-expenses for fuel. The Energy Shop is a profit creating company.
Besides offering the charging of cell phones and batteries for the households the Energy Shop should also be able to deliver electricity to a range of users, who chose to live near the centre. In this way a large number of services and small business can thrive in the community. The expansion of the Energy Shop with a number of modules should be planned. They can be installed on surrounding buildings with wires running back to the Energy Shop. An electric meter for each costumer is installed at the Energy Shop.
Other payment methods can also be arranged. For example, the use of can be limited to two 10 Watt low-energy light bulbs for an agreed number of hours. If the costumer would like to gain access to other energy services a new agreement will have to be made. To summarize, who can then profitably buy electricity at the Energy Shop and create new business prospects:
1. The tailor's workroom can change from hand sewing machines to modern electric devices and this increase its capacity.
2. By cooling- and freezing meat, fish and other goods, they can be stored for later sales.
3. The women's time consuming work of grinding grain and millet can be replaced by small electric grinding machines.
4. Oil mills can be used to make fuel for diesel engines in tractors and cars and for cooking oil from Jatropha or other types of oil seeds. The by-product is protein rich fodder for animals.
5. The carpenter can replace the hand-saw with electrified tools that are relatively cheap today.
6. The production of souvenirs, handicraft products and household articles is easier with electrical machines, for example engraving and polishing.
Additionally to these examples, many other forms of small companies and businesses may arise that can use the created access to modern energy supply without having to invest themselves into their own electricity productions plants. Examples include ironing shops, IT with photo copying etc.
An important second aspect is the possibility of improving the public infrastructure with schools, clinics etc. once the electricity supply is well-established.
1. In the schools there will be access to computers. Electrical light gives the opportunity for evening classes, especially for the many women, who did not have the opportunity to learn how to read and write as children.
2. At clinics, electrical light will enable a safe treatment in the dark hours of the night.
3. Maternity homes will be more attractive than giving birth at home which will reduce the risk of death both for mother and child (up to 20%).
4. The drug store can store vital tropical medicine in refrigerators.
5. The market place can be lit, which will create more security, especially for those women who are coming from far away to sell their products.
6. Electrical water pumps can raise water from deep reservoirs and the water can then be distributed to the houses through pipes. Old wells with a high risk of infection can be closed or replaced.
The Energy Shop may become the start of new energy opportunities. In most developing countries a limited part of the population receives electricity from the public grid, which covers only the built-up areas in the cities. The countryside districts on the other hand, have no electricity supply even though this is where the majority of the population lives. This is the case in a large number of African countries. In Mali, for example, in West Africa only 7 % of the inhabitants have access to the electricity grid. In Namibia, in South Africa, the number is 30 %. Even though the countries have now had electrification schemes as a high social priority for decades the number of inhabitants, who are still without electricity supply is growing. This is the case due to the high costs involved extending and creating conventional electricity capacity. Moreover conventional applications are growing compared with electricity supply based on individual households and companies supply based on renewable energies, or the establishment of so-called "mini-grids", local, autonomous electricity supply installations, which are not connected to the national electricity network.
The installation of mini-grids will be more cost efficient in the long run, which can be illustrated with examples from Namibia. For the connection of a small urban community to the national electricity supply the cost of 250 km transmission lines and required substations already amounts to 6 million EURO. On top of this investments will need to be made to increase the capacity of the existing coal-based power stations.
EnergibesparelserPosted by Nicolaj Stenkjær Tue, May 06, 2008 09:53:36Passivhuse er både tætte og sunde at bo i.
Af Preben Maegaard, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, senior vicepræsident for EUROSOLAR, Den Europæiske Organisation for Vedvarende Energi.
Der må findes en løsning på de alt for tætte moderne boliger. De er som at bo i en ”gummistøvle”. Der er svampeproblemer og man får astma og allergi af at bo i den slags huse. Det udtaler ingeniør Henning Sommer i Ingeniøren 14/2008, og foreslår at der udvikles boliger, som kort refereret skal have vægge, der kan ånde og todelte vinduer med et mellemrum, der udluftes med tør, varm luft. Den kan i givet fald komme fra en solfanger, der er integreret i vinduet. Henning Sommer medgiver, at hans koncept alt i alt nok vil føre til et forhøjet energiforbrug til opvarmning.
Sommer peger på et reelt problem, når det gælder indendørs klimaet. Men når det kommer til løsningen, må det ubetinget afvises at indføre nye forskrifter i byggeriet, som fører til forøget energiforbrug. Det er selv ved opfyldelse af BR 06 flere gange højere, end dersom man anvendte bedste praksis indenfor energieffektivt byggeri. På vore breddegrader må de såkaldte passivhuse være det bedste bud, som ikke har de nævnte problemer med indendørs klima og samtidig nedsætter energiforbruget markant.
Der findes allerede flere tusinde passivhuse i Østrig og Sydtyskland med en fuldt udviklet byggeindustri, komponentleverandører og rådgivere og arkitekter, der er specialister indenfor den form for byggeri. For at overholde passivnormen må et passivhus højst bruge 15 kWh pr. m2 beboet areal til opvarmning pr. år.
For at komme ned på dette meget lave energiforbrug til opvarmning skal huset være tæt. Så tæt, at for at blive certificeret skal et passivhus trykprøves, forinden det afleveres. Men hvordan kan man så leve i en sådan ”gummistøvle” uden at alle de af Henning Sommer omtalte problemer følger med. Løsningen er et højtudviklet ventilations- og varmegenvindingsanlæg, som er nødvendigt for at gøre huset sundt at bo i og for at sikre en god energiøkonomi.
Eftersom der i et passivhus ikke findes olie- eller gasfyr, radiatorer eller den sædvanlige udsugning fra de våde rum, er der samlet set færre tekniske installationer i et passivhus end i et ”aktiv” hus med varmeanlæg. Derfor er der nærmest færre tekniske installationer, der kan gå i stykker, hvilket Henning Sommer med rette peger på er vigtigt.
I et passivhus er vægge, gulv og loft naturligvis kraftigt isoleret ligesom kuldebroer er reduceret til et minimum. Det virkeligt innovative i passivhuse er vinduer med en u-værdi på under 0,85, hvorved vinduet ikke længere er en kuldebro, men en del af varmeforsyningen. Passivhus-normen er så stram, at dersom vinduerne ikke overholder den nævnte u-værdi, så kan der ikke kompenseres herfor gennem forbedret isolering eller varmegenvinding. Der har ikke indtil for nylig kunnet købes danskfremstillede vinduer, der overholdt kravene, men flere producenter er på vej. De behøver imidlertid et hjemmemarked.
I stedet for at vi i Danmark bevæger os ud i langvarig og kostbar F & U i energirigtigt byggeri, bør vi erkende, at indtil videre kan byggeri næppe gøres mere energieffektivt, end det kendes i passivhuse.
Udviklingen er kørt fra os i Danmark, når det gælder det bedste indenfor energi effektivt byggeri. Men sådan går det, når man som det skete i 2002, sender dem med de perspektivrige ideer og projekter på gaden. Så mister man rollen som foregangsland og må hente den nyeste viden i udlandet.
Samtidig er det noget nær en økologisk katastrofe, at de enorme friværdier i husene er blevet anvendt til prangende køkkener, badeværelser og udestuer og ikke investeret i energimæssig langtidssikring af vore bygninger.
Passiv-normen kan benyttes på boliger, institutioner, erhvervsbyggeri, på nyt byggeri såvel som renovering. Når det er sat i system koster passiv huse det samme som konventionelt byggeri. Indenfor byggeri skal man tænke langsigtet og det gør bygningsejere ofte ikke. Derfor sker omstillingen til huse med lavt energiforbrug ikke ad frivillighedens vej. Staten skal komme med forskrifterne. Med tilbageskrivning af fremtidens udgifter til energiforbrug i bygninger, vil investering i passivhuse vise sig at være overordentlig god både samfundsøkonomisk og for den private økonomi.
EnergibesparelserPosted by Nicolaj Stenkjær Tue, April 08, 2008 15:05:55Hvad er permakultur?
Af Nicolaj Stenkjær, april 2008.
Permakultur betyder "vedvarende kultur".
Ordet og begrebet Permakultur stammer en sammensmeltning af ordene PERMAnent og agriCULTURE (permanent og landbrug), men bliver nu anvendt som en betegnelse for PERMAnente (vedvarende) KULTURer (menneskeskabte systemer).
Permakulturens etiske hovedregler er:
• omsorg for jorden
• omsorg for mennesker og dyr
• ligelig fordeling af ressourcer
Og der arbejdes med følgende principper:
• arbejd med naturen og ikke mod den
• skab systemer, der producerer mere energi end de forbruger
• arbejd for regenerering af jorden
• samarbejd gennem tværfaglige netværk
• lokal sammenbinding af stofkredsløb
I den sammenhæng lægger permakultur som bevægelse vægt på det personlige ansvar for konsekvenserne af egne handlinger.
Begrebet permakultur kan også anvendes i en bredere sammenhæng som et udtryk for basisdemokrati, eller græsrodsdemokrati som eksempelvis den danske andelsbevægelse.
Begrebet permakultur blev udviklet i 1970erne af de to australske økologer Bill Mollison og David Holmgren, der ønskede at skabe stabile dyrkningssystemer. Dette skete som en reaktion på industrialiseringen af landbruget efter den 2. verdenskrig, der resulterede i forurening af jord og vand, tab af biodiversitet og jorderosion. Resultatet af deres arbejde blev et udkast til en planlægningmetode, som blev kaldt permakultur, og som blev offentliggjort med udgivelsen af bogen Permaculture One. Efter udgivelsen af Permaculture One videreudviklede Mollison og Holmgren deres tanker, skrev flere bøger og underviste om emnet.
Fra starten af 1980erne udviklede ideen sig til en mere generel metode til opbygning af menneskelige bosteder og permakultur bevægelsen bredte sig over hele kloden.
Tankegangen bag permakulturen har bevist, at den kan anvendes i alle kulturer og under alle former for klima til at opbygge bæredygtige systemer. Eksempelvis har FN's flygtningehøjkommisær (UNHCR) lavet en rapport om brugen af permakultur i flygtningelejre efter vellykkede forsøg i både sydafrikanske og makedonske lejre. Et folk i Peru er blevet selvforsynende efter at have været afhængigt af statsstøtte.
Permakultur kombinerer det bedste fra moderne teknologi med det bedste fra tidligere kulturperioders viden og kunnen. Permakultur bygger på omsorgsrationalitet.
Permakultur handler ikke om at gå tilbage til naturen i jæger-samler forstand. Naturen kan, når mennesket ikke manipulerer med det, kun brødføde omkring fem millioner mennesker og derfor er mennesket nødt til at manipulere med natursystemerne.
Links:
Permakultur Danmark
Wikipedia Danmark
Econet
Wikipedia England
Sustainable Agriculture
EnergipolitikPosted by Nicolaj Stenkjær Tue, March 25, 2008 13:33:06Udtalelse til Energistyrelsen om anlæg til egenproduktion
Af Preben Maegaard
Denne pressemeddelelse er et høringssvar til Energistyrelsen om anlæg til egenproduktion. Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside her.
Vi anbefaler, at den i bekendtgørelsen foreslåede fritagelse for PSO fjernes.
Eftersom ændringen indebærer en særdeles beskeden forbedring af økonomi og incitament til anskaffelse og drift af små egenproduktionsanlæg, benytter vi lejligheden til at pointere, at der er behov for forbedrede rammebetingelser af en helt anden størrelsesorden.
Vi henstiller til, at der indføres forbedrede incitamenter for at fremme opstilling af vindmøller op til 25 kW efter samme retningslinjer, som det allerede er gældende for solceller, hvor man benytter det såkaldte nettoafregningsprincip. Vi kan ikke se, at der i princippet er forskel på egenforsyning med de pågældende løsninger.
En øget anvendelse af små vindmøller og solceller kan i samkøring med små kraftvarmeanlæg blive grundlaget for egentlige autonome forsyningsanlæg til det enkelte forbrugssted. Når der indgår små kraftvarmeanlæg i det samlede system, vil den selvforsynende husstand ikke belaste elnettet, når egenforsyning med sol og vind ikke er mulig af vejrmæssige omstændigheder.
Forbedrede incitamenter vil kunne danne grundlaget for en ny dansk industriel sektor indenfor småskala energiteknologier. Der sker i udlandet en hurtig teknologisk og industriel udvikling på det pågældende område.
I forbindelse med udarbejdelse i 2006 af et katalog over små vindmøller (op til 50 kW) identificerede vi således i alt 216 typer fordelt på 88 fabrikater. Der var heriblandt kun tre danske typer. En ajourføring af kataloget, som netop er sat i gang, viser, at der siden 2006 er kommet yderligere 22 nye vindmølletyper og 8 nye fabrikanter af små vindmøller. I betragtning af at Danmark traditionelt er førende indenfor vindenergi, kan den meget svage position indenfor små møller primært henføres til helt utilstrækkelige incitamenter på hjemmemarkedet.
Vi oplever fra befolkningen en stor interesse for egenproduktionsanlæg. Vi har siden marts 2007 solgt over 300 eksemplarer af kataloget ”Catalogue of Small Windturbines”. Det er på 93 sider.
Vi havde sidste år i regi af projektet ”Aktiv Vidensformidling”, som gennemføres med tilskud fra Energisparepuljen, 298 henvendelser vedrørende små vindmøller, 62 vedrørende solceller og 17 angående små kraftvarmeanlæg. Dette udtrykker en betydelig interesse for egenforsyning specielt i fritliggende husstande, hvoraf der i Danmark skønsmæssigt er 140.000. Forud for den personlige henvendelse, har de interesserede i anlæg til egenproduktion som regel afsøgt nettet, men har ikke kunnet finde leverandører af anlæg.
Vi er af den opfattelse, at egenproduktionsanlæg principielt ikke skal kunne afsætte en overskudproduktion med fortjeneste til elnettet, hvorimod egenproducenten skal have incitamenter til at oplagre overskudsenergi til brug i vind- og solsvage timer. På Folkecenteret er opstillet anlæg til sol-vind-biomasse-kraftvarme anlæg til forsyning af el og varme i ca. 2.000 m2 bygninger, hvilket demonstrerer den praktiske integrering af de i bekendtgørelsen nævnte løsninger, som samtidig kan levere til et varmelager.
Se mere om Folkecenterets integrerede systemer på vores hjemmeside:
http://www.folkecenter.net/dk/rd/systems/
Vi vil gøre opmærksom på, at der er et meget betydeligt industrielt potentiale i alle former for vedvarende energi. Således var den internationale solcelleindustri for 15 år siden ganske ubetydelig, hvorimod der i 2007 var en omsætning på 100 milliarder kroner og årlige vækstrater på over 20%.
Som følge af dansk tilbageholdenhed indenfor solenergi, som hidtil har været nedprioriteret med baggrund i samfundsøkonomiske beregninger, fik Danmark reelt ikke del i denne kraftige industrielle udvikling, hvorimod Tyskland, hvor samfundsøkonomiske beregninger ikke er afgørende i energipolitikken, har 35.000 beskæftigede indenfor solcelleindustrien og 25.000 beskæftigede indenfor solvarmeindustrien.
Vi henstiller til, at man ikke lægger tilsvarende hindringer i vejen for udviklingen af fremtidige industrielle sektorer, når det gælder små vindmøller og små kraftvarmeanlæg samt systemintegration af disse.
TransportPosted by Nicolaj Stenkjær Thu, March 13, 2008 14:13:59Ladestationen der bliver ved med at give
af Bertel Bolt-Jørgensen
Jessica Grove-Smith, der voksede op i Darmstadt i Tyskland, arbejder med den elektriske Think-bil og med en påfyldningsstation drevet med vedvarende energi.
Folkecentret nyder godt af de trainees, der besøger os for at give en hånd med. Tysk-engelske Jessica Grove-Smith er trainee hos Nordisk Folkecenter og bruger sin dag på at arbejde med en påfyldningsstation til den norske elbil Think. Hun kom til projektet, da det allerede var godt i gang og arbejder nu med de to invertere Sunny og Windyboy, der forbereder elektricitet fra sol og vind til det almindelige elnet.
Specielt bruger hun meget tid på at analysere resultaterne fra den tilknyttede Dakota. Dette er en såkaldt minimølle, og det er svært at kortlægge dens ydeevne helt præcist, da de små vindmøller reagerer meget hurtigt på ændringer i vindforholdene. Jessicas arbejde er utroligt interessant, da vi i Danmark ikke har erfaring med at sende elektricitet fra små møller ud på elnettet.
Elbiler er vejen frem
Elbiler giver den bedste udnyttelse af energien fra den bliver produceret, til den bruges af transportmidlet. Der er ingen tvivl om, at vi med hensyn til elbiler ikke er i mål endnu på grund af de uhåndtérbare batterier. Bilen Jessica arbejder ud fra, den norske Think, er dog alligevel en spændende vogn. Den kan køre 100 km/t og har en rækkevidde på 180 km. Det er ikke uinteressant, hvis du samtidigt kan tanke den billigt op på ladestationen, og du oven i købet slipper for registreringsafgift.
Besøg Think bilens hjemmeside.
EnergipolitikPosted by Nicolaj Stenkjær Fri, February 22, 2008 13:34:29Dansk Energipolitik 2008-2011.
Dansk energiaftale på plads.
Efter et års forhandlinger er der indgået en aftale mellem alle partierne i Folketinget undtagen Enhedslisten vedrørende Danmarks energipolitik frem til 2012.
Aftalen fokuserer på vedvarende energi og energibesparelser, for at nedbringe Danmarks afhængighed af fossile brændstoffer som kul, olie og gas.
Hovedpunkterne i aftalen er:
- der skal spares 2% på det samlede energiforbrug frem til år 2011, i år 2020 skal det være 4% lavere
- el-og brintbiler fritages for afgifter frem til år 2011
- nye og forbedrede afregningspriser for vindmøller træder i kraft med det samme (25 øre per kWh i 22.000 fuldlasttimer)
- biogasanlæg får en fast afregningspris på 74,5 øre per kWh
- der skal opføres to havvindmølle parker på hver 200 MW og der skal opsættes 150 MW vindmøller på land
- energiforbruget i nye bygninger skal skæres væsentligt ned
Læs hele aftalen her i PDF.
Se faktaark om aftalen her.
TransportPosted by Nicolaj Stenkjær Wed, February 20, 2008 10:00:54500 elbiler kan levere strøm nok til alle personbiler.
Af Gregers Oddershede
Bedst økonomi ved elbiler.
Hvis man forestiller sig at alle personbiler i Danmark var udskiftet til elbiler, ville 500 store havvindmøller kunne levere strøm nok til dem alle. Det skyldes at et system med elbiler vil være ekstremt enkelt, og dermed indebære ekstremt små tab. Eksempelvis skulle der 1500 vindmøller til hvis den samme bilpark i stedet bestod af brintbiler. Og ifølge Danskenergi ville en typisk bilejer kunne spare 1300 l benzin pr. år ved at skifte over til en ren elbil. Mange elbiler kører mindst 60 km "på literen". Da der endvidere er få bevægelige dele på en elbil, vil den kræve noget mindre vedligeholdelse end de nuværende biler.
Sejt udseende.
Hvorfor er elbiler da ikke mere fremme i medierne? Måske skyldes det fordomme om at de er kedelige, ikke kører ret langt på en opladning, har lav topfart og en dårlig acceleration. Men disse fordomme holder ikke længere. F.eks. er der en elbil (Tesla - se nedenstående link) på det amerikanske marked, som accelerer fra 0-90 km/t på 4 sek., rækkevidden pr. opladning er på 3-400 km og som i øvrigt ser rigtig sej ud (se nedenstående link). Og en række andre bilfabrikker som f.eks. Volvo, Mitsubishi, Saab og den norske Think står og tripper for at markedsføre deres udgaver af elbiler indenfor meget kort tid.
Elbiler - lige til højre fod.
Med andre ord kan der på meget kort tid reduceres rigtig store udledninger af CO2, da vi jo har vindmølleteknologien klar og da elbilerne også er lige på trapperne. Det der mangler er en fortsat sikkerhed for afgiftsfrihed for elbiler samt investering i batteriernes opladnings/ombytningsmuligheder med intelligent styring, så det er billigst at oplade når vinden blæser. Alle disse bilbatterier vil tilsammen betyde kolossale lagringsmuligheder for vindenergien. I storbyerne sukker man efter frisk luft, og overvejer at lukke byerne for biltrafik. Det kunne effektivt og hurtigt løses med overgang til elbiler. Der satses i nogle sammenhænge meget på brint, som på lang sigt måske kan vise sig at være attraktivt på visse områder. Men forhåbentlig har man samtidig øje for de langt mere økonomiske elbiler, som virkelig kan gøre en forskel her og nu.
Tesla bilen: http://www.teslamotors.com
Infoside om elbiler: http://www.evguide.nu/
Info om elbiler: http://www.folkecenter.net/dk/rd/transport/elbiler/
